Current Lesson
Course Content

Part of Fortune i Tvillingerne/3. hus

PART OF FORTUNE I TVILLINGERNE (GEMINI) OG/ELLER I 3. HUS

Har du Part of Fortune i Tvillingerne og/eller i dit 3. hus er der altid noget godt i kommunikation og bevægelse. Det kan være en fremragende placering for at skrive og studere, så vær altid nysgerrig efter at lære noget nyt. Alt og alle har en historie, og de tilsyneladende uvigtige detaljer kan komme dig til gode på mange måder.

Det er vigtigt, at du er i bevægelse og at du omgiver dig med mennesker, der elsker at snakke og få ideer. Det behøver ikke at være noget særligt, man snakker om, for det er ikke pointen. Bag selv det mest fjollede eller ligegyldige stykke information er en krukke med guld, når man har denne placering. Trivial Pursuit, brætspil som backgammon og lignende kan være enormt positive for en med denne placering.

Livet og hverdagen skal helst ikke tages for alvorligt her. Det handler mest om, hvem og hvad der er interessant lige nu og måske er i nærheden. Der skal være frihed til at gå på eventyr, være nysgerrig, så prøv at undgå lyseslukkere. Her snakker vi ej heller i ”god eller dårlig”, men om at kunne se flere sider af livet, af sandheden og af andres historier.

Hold det sjovt og hold det varieret. Stop aldrig med at lære.

Accepter og respekter livets flygtighed og selvmodsigelser. Det er en del af den kosmiske joke.

Lær, skriv, snak, connect. Undervis, underhold eller blog, hvis du vil. Brug din enorme og tilsyneladende ligegyldige viden i praksis.

 

0 comments

There are no comments yet. Be the first one to leave a comment!