Current Lesson
Course Content

Part of Fortune i Vædderen/1. hus

PART OF FORTUNE I VÆDDEREN (ARIES) OG/ELLER I 1. HUS

Har du Part of Fortune i Vædderen og/eller i dit 1. hus vil der altid være ekstra held ved at handle på noget. Meget gerne være den første eller gå efter at være den første, og det er både privat og professionelt. Der skal være aktivitet, så sørg for at holde dig i gang, hold dig i bevægelse. Det er sådan du overkommer tvivl eller forhindringer.

Der er noget omkring at ride solo med denne placering. Overvej, om ikke du skal have mindst et mål i livet og hverdagen, hvor det hele kun handler om dig og kun bæres af dig. Hvor der ikke skal tages hensyn til et team, en partner, hvor der ikke skal forhandles eller hvor du skal vente på andre – især hvis det er andre, der er langsomme om at tage en beslutning.

Lyt til dine instinkter og dine impulser. Er der noget du vil have, som du brænder for at få, bør du gå efter at få det forudsat det selvfølgelig hverken er ulovligt, går ud over andre eller noget i den stil. Det er vigtigt, at du går efter at få opfyldt dine ønsker og dækket dine behov da du ellers kan gå lidt hvileløst rundt.

Vær modig og respekter dig selv. Gå efter din passion. Uanset hvad de andre mener.

1 comment

Henriette Strøm
 

Har det betydning at jeg har vædderen men i 4. Hus og ikke i 1. Hus, ændre det noget for læsningen, eller er det kun vædderen jeg skal læse og huset er ligegyldigt?

Venlig hilsen Henriette 

Read more
Read less